Menu

Bold og bevægelse for de alleryngste drenge og piger starter 15. august

image
13. august 2020 kl. 22:21
Der behøves ikke støvler eller andet særligt udstyr

Kender du en 2-5-årig, som er helt pjattet med at lege, score mål og tage på sjove eventyr?

Fra lørdag den 15. august udbyder vi ”Bold og Bevægelse” for de alleryngste fodboldspillere i samarbejde med SfB. Træningen er hver lørdag fra kl. 9:00 til 10:00 og finder sted på Multibanen ved anlægget på Tipsvænget 4, 5700 Svendborg.

Alle boldglade piger og drenge i alderen 2 til 5 år er velkommen til at være med og se om fodbold, leg og sjov er noget for dem.

Der behøves ikke støvler eller andet særligt udstyr, mød blot op kl. 9 med tøj og sko til bevægelse og leg.

Bold og Bevægelse præsenterer børnene for øvelser og lege, der er tilpasset deres motoriske alder og samtidigt sikrer, at de bliver taget med ind i sjove og spændende legeuniverser i løbet af træningen.

Træningen er struktureret, så der er plads til at gå til og fra, ligesom man altid kan havemor, far eller onkel ved siden af sig  - eller endnu bedre - have dem med i træningen.

Trænerne Katrine og Hannah glæder sig til at se jer!

Har du/I spørgsmål?

Så kontakt enten Katrine på tlf. 27 51 99 75, microudviklingstræner Lars Finsen på tlf. 30 53 71 88 eller Flemming Andersen, Fortuna Svendborg på 22 72 77 42.